Ledelse og Ledelsesværktøjer
I Ringkøbing-Skjern Kommune er ledelsesudvikling afgørende, i listen herunder, ses de værktøjer vi har til at understøtte og videreudvikle den enkelte leder samt forudsætningerne for at bedrive ledelse.
Lederforum i RKSK
Ledercoaching
Alle ledere som er en del af RKSK-Lederforum har mulighed for at gøre brug af en HR-udviklingskonsulent fra HR & Kommunikation til coachingsamtaler.
Samtalerne kan dreje sig om udvikling af lederens personlige lederskab, eller om hjælp til at arbejde med konkrete problemstillinger fra egen ledelsespraksis.
Sygemeldte ledere coaches ikke, men henvises i stedet til at gøre brug af psykologer, f.eks. gennem Nordisk krisekorps. Ved tilbagevenden efter en sygemelding kan det dog være særdeles relevant og hjælpsomt at modtage coaching, dog skal et eventuelt forløb hos en ekstern psykolog være afsluttet.
Som udgangspunkt coaches der ikke på private problemstillinger, men i praksis kan det dog være vanskeligt fuldstændigt at adskille tingene.
Der er ikke noget loft på hvor mange coachingsamtaler man kan modtage, dette beror på en individuel vurdering fra konsulenten.
Har du brug for coaching, kontakter du blot en HR-udviklingskonsulent.
Opfølgning på rekruttering
For at sikre den bedst mulige start for nyansatte ledere, og for at sikre onboarding, tilbydes nyansatte ledere, som er en del af RKSK-Lederforum, tre coaching samtaler med en HR-udviklingskonsulent fra Personale og Digitalisering.
HR og den ansættende leder kan aftale, at der afholdes en opfølgningssamtale med den nyansatte leder, dennes chef/leder og en HR-udviklingskonsulent, efter 3-6 mdr.
Begge typer samtaler er med udgangspunkt i profilanalysen Neo-Pi-3, og særligt opfølgningssamtalen har fokus på hvordan chefen/lederen og organisationen kan understøtte og hjælpe den nyansatte leder, så denne lykkes bedst muligt i sit lederjob.